Risici og overvejelser for epilepsi
US Pharm. 2023;48(1):14.
Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme på verdensplan. Forårsaget af unormal neuronal aktivitet i hjernen, er det normalt karakteriseret ved anfald (episoder af ufrivillige kropsbevægelser). U.S. National Institute of Neurological Disorders and Strokes anslår, at 20 % af personer med epilepsi oplever ikke-epileptiske anfald, mens 30 % og 60 % oplever henholdsvis generaliserede og fokale anfald. Ud over bevægelsesforstyrrelser kan epilepsi involvere tab af bevidsthed eller bevidsthed.
Prævalens og forekomst: Ifølge CDC har mere end 3,4 millioner mennesker i USA i øjeblikket epilepsi. Cirka 150.000 amerikanere diagnosticeres årligt, med en ud af 26 mennesker diagnosticeret i løbet af et helt liv. Epilepsi forekommer hyppigere hos latinamerikanske personer end hos ikke-spanske personer. Sorte personer har en højere livstidshyppighed end hvide personer, hvorimod aktiv epilepsi er mere almindelig hos hvide personer.
Risikofaktorer og styring: Selvom de nøjagtige ætiologier af epilepsi er ukendte, er genetiske, infektiøse, metaboliske og immune årsager blevet forbundet med de underliggende mekanismer. Eksempler omfatter prænatal/perinatal hjerneskade, genetiske dispositioner forbundet med hjernemisdannelser, alvorlig hovedskade, slagtilfælde, meningitis, encephalitis, neurocysticercosis og hjernetumorer. Undersøgelser har også fastslået, at voksne i alderen 40 til 59 år, voksne, der er ugifte/ikke bor sammen med en partner, og voksne med søvnforstyrrelser har signifikant højere risiko for at udvikle epilepsi. Verdenssundhedsorganisationen anslår, at næsten 70 % af personer med epilepsi kunne leve anfaldsfrit med hurtig diagnose og behandling. Diagnose, der består af en dokumenteret årsag til epilepsi og et unormalt elektroencefalografimønster, er nøglen til at forudsige tilbagefald af anfald og vælge passende farmakoterapi. Revurdering af behovet for fortsat farmakoterapi kan udføres efter 2 år uden anfald. Hos personer med medicinsk refraktær epilepsi kan kirurgiske indgreb overvejes.
Konsekvenser og forskelle: Epilepsi kan føre til ændringer i syn, hørelse, smag eller humør, såvel som stigninger i angst, depression og andre psykiatriske tilstande. Undersøgelser har fundet ud af, at 20 % af børn med epilepsi har en eller anden form for intellektuel funktionsnedsættelse, og op til 50 % har en specifik indlæringsvanskelighed. Derudover får børn uden erhvervsforsikring færre kirurgiske indgreb for medicinsk refraktær epilepsi. Data over en 5-årig periode viser, at voksne og børn i alderen 12 år og ældre med Medicaid-forsikring har flere sundhedsmøder relateret til deres epilepsi end dem med kommerciel forsikring. Epilepsi kan også føre til pludselig uforklarlig død, som rapporteres at være tre gange mere almindelig i regioner med lavere socioøkonomisk status (SES) end i regioner med højere SES i hele USA. Det anslås, at 80 % af personer med epilepsi lever i disse lav- og mellemindkomstområder eller landdistrikter, hvor adgang til sundhedsydelser og tilgængelighed af behandling kan være barrierer for korrekt ledelse.
Indholdet i denne artikel er kun til informationsformål. Indholdet er ikke tænkt som en erstatning for professionel rådgivning. Tillid til oplysninger i denne artikel er udelukkende på egen risiko.
